Hvad sker der i 2012 generelt...., og på FantomBike.dk ?
Vi vil løbende skrive lidt om hvad der sker hos de forskellige mærker vi repræsenterer, samt generelt nyheds info omkring el-transport. Så hold øje med dette punkt løbende......
Generelt:
Generelt advarsles prisstigninger på 2012 modeller på 5-8% afhængig af mærke og model. Der kommer en del nye smarte elcykler, hvor man slet ikke kan se batteriet på cyklen, da man skjuler batteriet i cyklens stel eller kædeskærm olign. Flere mærker kommer med mulighed for rækkevidde på 50km eller mere per opladning (faktisk opnåelig for almindelige cyklister....)
Batterier kommer i endnu flere varianter og prislag/kvaliteter, hvilket er nødvendigt for at kunne passe i de nye typer af elcykler, hvor batteriet er fuldstændigt skjult. Valgmuligheder for batteri størrelse står ved hver model, så det er en god idé at gøre sig klar på, hvor lang rækkevidde man har behov for. Vi syntes at specielt de unges ønsker om flere valgmuligheder imellem smarte elcykeltyper i både MTB-, Cross-, City, dame- og herre-stil er blevet opfyldt rigtigt godt til sæson 2012 !
Prisstigningerne skyldes derfor ikke alene en højere dollarkurs, men også fordi man har udviklet elsystemerne til at være endnu mere fleksible, således at cykel følelsen kan tilpasses ethvert behov og smag for cykel transport.
Hvad sker der af udvikling omkring elcykler?
Elcykler bliver endnu mere forskellige, og det bliver derfor endnu mere vigtigt at prøve de forskellige typer af elcykler, hvis man vil have den helt perfekte elcykel til sine behov, både udseende mæssigt og hvordan de føles at køre på.
Kort fortalt omkring mærkerne og planer for 2012:
Raleigh: Programmet udvides med modeller som har batteri skjult i en sadeltaske, eller i kædeskærmen. Specielt sadeltaske modellerne er som noget nyt i moderne og rappe farver. Disse nye designede elcykler kommer til Danmark ca. 1. Maj 2012, uanset om det er fra Raleigh, Winther eller ProMovec.
Der forventes prisstigninger eller reduceret udstyr på alle modeller.
ProMovec: Da det er ProMovec der har udviklet det nye koncept med batteri i kædeskærm eller i sadeltaske kommer disse modeller selvfølgelig også i dette program. Teknisk kommer der mere lydløse motorer, og der kommer et nyt elsystem med mulighed for at benytte både et gashåndtagssystem og 2 forskellige typer automatisk styrede trin systemer.
Winther: 2012 programmet udvides også med en model med kædeskærmsbatteri, og den populære 885 model forsætter i 2012, bare i farven sort. Den nye smarte 825 model er også allerede ankommet, og her har Winther lavet en model som henvender sig til de yngre, med en let foroverbøjet cykelstil.
Panther: Det nye smarte ED3 system kan fås på flere modeller, hvor fordelen er at batteriet er på 36V og kan give en længere opnåelig rækkevidde på 50km end de typiske 35km for ED2 systemet. ED3 systemet er meget mere tjekket, og giver mulighed for flere informationer, og man kan selv indstille hvordan systemet skal køre. Panther skifter i Danmark navn til Ebsen, som er navnet på den danske importør.
A2B: Der kommer i 2012 også 2 "almindeligt" udseende elcykler, som stadigvæk er lydløse og med baghjulstræk fra både pedaltråd og elmotor. Generelt er A2B elcykler et koncept hvor design og teknik er bragt til et nyt og højere niveau. Motorer er momentstyrede og med kraftig ydelse og udvendige gear i baghjulet, samt hydrauliske skivebremser både foran og bag på og mange flere lækre detaljer.
Move Easy: Nyt design på stel, og flere valgmuligheder på farver, mens det populære lydlæse elsystem fra 2011 forsætter i uændret design og styrke.l....
Batavus: FantomBike.dk kan i 2012 også tilbyde elcykler fra Hollandske Batavus. Vi har udvalgt nogle modeller som vi finder bedst egnet til det danske publikum. Det specielle ved Batavus er at de har en særdeles høj kvalitet på stel og cykeldele, og yder derfor også den bedste garanti i branchen. Batavus benytter udelukkende momentstyret elsystemer, og er derfor specielt velegnet til det yngre publikum. Batavus 2012 modellerne som vi har valgt at føre, er ankommet hos FantomBike.dk.
Centurion: Til dem der ønsker trendy og smarte elcykler, så byder Centurion i 2012 på nogle elcykler udstyret næsten som racercykler, hvilket betyder lette elcykler med et minimum af udstyr, smalle dæk etc. Disse cykler henvender sig til dem der gerne stadigvæk vil køre på "ala" en almindelig racercykel, men som også gerne vil have hjælp på bakker og når vinden er for strid. Centurion ankommer til Danmark i April i det nye år.
GHOST: For dem der ikke endnu har prøvet en elektrisk MTB cykel, er det stadigvæk meget svært at forstå hvad denne nye type power cykeltype egentligt går ud på.
En normal MTB cykel svarer i princippet til, at man tilsvarende skulle stå på slalomski uden ski lifte.....
Man får langt mere motion end man havde drømt om, ganske simpelt fordi, man kan slet ikke lade være !
Ghost cyklerne specielt designet til offroad kørsel kommer ca. 15 April 2012.
E-FLY: Endnu et anerkendt mærke som er dansk designet har fundet vej til FantomBike.dk, og som i 2012 også tilbyder elcykler med lang distance på batteri kapaciteten. E-FLY er alle moment styrede elcykler, således at cyklen yder ekstra hjælp i forhold til trådhårdhed i pedalerne.
Kom og PRØV !
Cykel tilbehør:
Allerede her i efteråret får vi en række ABUS hjelme i programmet, som ud over kåringen som årets bedste og sikre cykelhjelme i 2011, også både er flotte og lækre at røre ved, grundet den lækre nye type overflade på hjelmen.
Vi har også fået et stort ABUS låseprogram, da ABUS er så sikre på kvaliteten, at de giver økonomisk garanti på mange af deres låse. Garantien gives ved at man får et beløb godtgjort ved tyveri af sin cykel på helt op til 1.500kr. til nyt ABUS udstyr. (Hvis nogen altså kan stjæle cyklen ;-)
YAKKAY er nu også kommet med hjelme til børn, og dem kan du allerede finde her på Fantombike.dk.
GARMIN navigation og træningsværktøjer finder også vej til FantomBike.dk, og vi glæder os til at vejlede i de mange muligheder til cykler, både som motion- og træningsværktøjer, men også som cykelturs planlægnings- og vejvisnings-cykelcomputer til fantastiske cykelture over hele Europa.
Weber lad trailer giver mulighed for at kunne aflåse sine indkøb på sin cykel, da traileren er låst til cyklen, og man kan aflåse sine indkøb i ladets lukkede vareboks, hvor indholdet også er beskyttet mod regn og blæst..... Traileren er selvfølgelig også super som en tur- og ferietrailer. Den tyske Weber trailer kan opbygges efter præcis dine ønsker, og du kan allerede finde mere information på FantomBike.dk.
Hvad sker der på FantomBike.dk?
Teknisk blev menu strukturen på FantomBike lavet om sidste vinter, således at man i menuen kan få sorteret elcyklerne efter egenskaber (såsom rækkevidde, motortype, antal hjælpetrin, cykel type, cykelstørrelser og mange flere). Hermed kan man under de forskellige undermenupunkter læse mere detaljerede oplysninger og informationer omkring egenskaberne, man kan vælge sin elcykel ud fra.
Vi håber at det er blevet lettere at overskue hvad forskellene på elcyklerne er, og har man specifikke krav, kan man meget lettere finde et godt udvalg. Prøv at tjekke undermenuerne ud, og få forklaret de tekniske egenskaber på de forskellige systemer og måder elcyklerne er designet.
Viby Sjælland afdelingen lukker, og flytter til Brøndby:
Vi glæder os rigtigt meget til at kunne få væsentligt mere plads og gode forhold for demonstration, samt kunne vise hele sortimentet af cykler og tilbehør. FantomBike.dk i Brøndby åbner i løbet af Maj.
Vi har i Hornsyld taget vores nye indendørs testbane i brug, så man i vintermånederne kan testkøre både i regn-, blæse- og snevejr samt når det er mørkt på de korte vinterdage....
Værkstedet i Hornsyld er udvidet og vi har dermed øget kapacitet til service og klargøring. Læs mere under "Værkstedet" i menuen til venstre.
Hvornår kommer der demoaften og weekend arrangementer igen?
Du kan i menupunktet i højre side "Aktivitetskalender" finde weekend og aften arrangementer, hvis du har svært ved at besøge os på hverdage. Fordelen for dig ved at besøge os på hverdage er, at der er mere ro til at teste end til aften og weekend arrangementerne, hvor der ofte er langt flere besøgende på samme tidspunkt. Menupunktet bliver løbende opdateret for både Hornsyld og Viby S. afdelingen. Kan du ikke på nogen af de opslåede tidspunker, så ring endelig og vi finder et tidspunkt der passer dig!
Vi slår de første demoarrangementer op ca. 1. marts 2012
(Denne side er opdateret 30-04-2012)